af Henrik Lynge Rothmann, Herrestrup - 21.02.2012 kl. 22:31Danmark er et kulturlandskab. Et landskab, der gennem årtusinder er blevet formet af mennesker, og som stadig idag i høj grad bliver omformet af mennesker og deres aktiviteter. Odsherred er om muligt et af de mest prægede landskaber, idet en stor del af kommunen er tørlagt havbund.
Jyderup Skov er ingen undtagelse. Skoven er opstået som en nåletræsplantage, der skulle dække et behov for tømmer til husbygning. Stendigerne inde i skoven viser tydeligt markskellene fra før skovrejsningen. At en nåleskovsplantage er anlagt lige her skyldes den grusede jord, der er velegnet til dyrkning af nåletræer. Nu ligger det sådan, at der er mangel på gode mineralske byggematerialer og skoven kommer derfor i spil som muligt indvindingsområde. Mennesket vil endnu engang sætte sit præg på den danske natur.
Vi har ikke mange naturressourcer i Danmark, og jeg mener vi skal bruge dem vi har på den bedste måde. En grusgrav har en levetid på nogle få år. Når ressourcen er opbrugt, kan naturen i graven reetableres til enten sit tidligere udseende eller til et mere spændende, kuperet terræn med muligheder for de mange dyr og planter som er næsten uddøde på grund af landbrugets industrialisering: Drænering, fjernelse af naturlige læhegn, fyldning af små vandhuller, mv. Jeg ser frem til en intelligent reetablering i grusgraven ved Højby, når den lukker.
Med etablering af erstatningsskov, sikring af offentlig adgang til skoven og gerne også til en grusgrav som led i en oplevelse i Geopark Odsherred, sikring af grundvandsressourcer og dyreliv, mv, kan en grusgrav i en årrække være til gavn for kommunens økonomi og ikke mindst for miljøet, idet transportvejen for byggematerialer kan reduceres, så vi får mindre dårlig samvittighed, når vi anlægger en ny indkørsel foran vores sommerhus.
af Ejler Glinsvad. Norge - 16.02.2012 kl. 21:06
Vi har sommerhus på Jyderup Lyng hvor 3. generation nå har overtaget stafetten på denne naturperle av en grund.
Vi frekventerer huset så ofte vi kan og nyder mangfoldet i Odsherreds natur.
Det er derfor med stor forbavselse og hovedrystning at vi læser om det vanvittige forslag som bureaukrater i regionen foreslår. "Grusgrav i Jyderup skov ".
Vi er nu begge 65 år og har fulgt denne skovs tilblivelse og vækst til den naturperle den er nu. Den rummer alle parametre for rekreation for menneskene og stor biologisk diversitet rent faunamæssigt. En stor del af indtægterne til Odsherred kommune kommer fra turister og sommerhusejere, netop fordi Odsherred kommune har fokus på diversitet og naturpleje, f.eks. den nyoprettede Geopark. Vi er sikre på at en total skamfering af Jyderup skov vil få fatale konsekvenser set i et langt perskeptiv. Vi håber at de lokale politikere er sig sit ansvar bevidst og nedlægger veto mot denne galematias.
Naturindgrebene løber over ca 10 år, bagefter er der oprettet irreversible skader på naturen og dermed også på motivationen for mange til at bruge Odsherred som sommerhusområde og rekreationsområde. Vi bor i Norge og har mange norske venner som vender tilbage til Odsherred år efter år netop p.g.a det unike landskab.
Lad det bestå i mange år fremover uden korttænkte naturindgreb.
Med venlig hilsen
Anne og Ejler Glinsvad
Åsgårdstrand
Norge
af Søren Hee Lindhardt - 12.02.2012 kl. 11:19
Om Vækst og
vovemod
Inden længe bliver den nye vej færdig, - og måske 20
-30 år for sent?
Tiderne skifter, og det går stærkt. Arbejdspladserne
eksporteres i stor stil til lavtløns lande og det samme gør landbruget.
Brændstofpriserne har fået vokseværk.
Visionerne om at virksomheder vil flytte til Odsherred når nu
vejen kommer, har desværre og næppe hold i virkeligheden.
Gennemsnitsalderen bliver, år for år, højere og de fleste
tilflyttere er status: senior.
Fra min butik, her i Havnegade, har jeg gjort den triste
konstatering, her i de sidste 2 sæsoner, at sommergæsterne også er for nedadgående. Trafikken har ikke været så intens og det har stort set været let at at finde ledige P.pladser. Det siger et og andet i mit pendul!
Desuden går det meste af handlen til discountsupermarkederne, og de betaler, mig bekendt, ikke skat her i kommunen. (ret mig hvis jeg tager fejl)
Derfor er jeg overbevist om skal satses på tilflyttere, og de yngre af slagsen. Kodeordet er HJEMMEARBEJDSPLADSER.
De fleste lønmodtagere starter nemlig arbejdsdagen med at tænde
computeren, og langt det meste af dagens arbejde foregår foran denne.
Hvis nu det kan gøres hjemmefra, måske 3-4 dage om ugen,
begynder der at ske interessante ting i samfundet og miljøet favør.
Møder og drøftelser
vil let og ofte kunne afholdes virtuelt.
Derfor bør arbejdspladser belønnes hvis de sætter seriøst
ind for at skabe muligheder for ansatte kan arbejde hjemmefra.
En lønmodtager der bor i Odsherred og arbejder i Stor Kbh.
bliver belønnet her og nu, med sparet transporttid, til og fra arbejde, - måske 14
timers kostbar livstid pr uge.
Samfundet, miljøet og lønmodtageren belønnes med:
1. Mindre C02. udslip og væsentlige brændstof
besparelser
2. Mindre trafik kaos i de større byer.
3. Mindre behov for nye og dyre veje samt
vedligeholdelse.
4. Ikke behov for en dyr og dum betalings ring.
5. Færre kostbare og ulykkelige trafikuheld.
6. Mere fritid med børn, familie og venner.
7. Tilflytning til ”udkants” Danmark, lønmodtagere
familierne får mulighed for et liv på landet.
8. Opblomstring af forenings liv og sportsklubber.
9. Livskvalitet
10. Og mange flere fordele!
Bonderøven som vises på DR, er et af Danmarks mest sete
programmer, så det må vel formodes at der findes en del potentielle bonderøve
bosiddende i f.eks. Stor Kbh.
Og i Odsherred er
der jo rig mulighed for at få udlevet sin indre bonderøv, for her er masser af
husmandssteder osv. til salg.
Odsherreds politiske repræsentanter der sidder i folketinget
må kæmpe for at fremme muligheden i at skabe hjemmearbejdspladser. Det er
indlysende at selvforsørgende og skatte betalende tilflyttere er en mangelvare,
og dem der skal til for at få gang i Odsherred!
Dette er tænkt fremadrettet, inovativt og som en win/win situation!
af John Jakobsen - 12.02.2012 kl. 10:09Kære Annelis Stamm. Tak for svaret. Det er meget glædeligt, at høre, at der (måske) sker noget på dette område. God idé med årstidsafhængig hastighedsbegrænsning, men kig venligst også på forholdene for bløde trafikanter, selvom dette måske vil fordyre projektet.
af Annelis Stamm - 09.02.2012 kl. 11:18Odsherred Kommune har fået adskillige henvendelser om trafiksituationen på Høve stræde og Nykøbing- Slagelsevej.
Vi har behandlet dette på møde i Færdselssikkerhedsudvalget (hvor kommunen og politiet mødes) d.21.september 2011 og har besluttet følgende:
- Odsherred Kommune ansøger politiet om en forsøgsordning, hvor Ahornvej lukkes for udkørsel i et år.
- Odsherred Kommune og politiet ansøger Vejdirektoratet om tilladelse til at etablere differentieret hastighed på strækningen. Pt. er dette kun muligt på skolevej. Der ansøges om at hastighedsbegrænsningen bliver 80 km/timen i vinterhalvåret og nedsættes til 60/50 km/timen i sommerhalvåret fra foden af bakken til efter krydset ved Lyngvejen. Strækningen skal undersøges nærmere for at finde den præcise strækning.
- Der undersøges muligheden for at der på strækningen kan etableres et ATK-målested.
- Krydset Lyngvej/Nykøbing- Slagelsesvej vurderes ud fra uheldsstatistikken ikke at være uheldsbelastet, men der er enighed om at krydset virker utrygt. Krydset besigtiges af kommunen for nærmere undersøgelse af oversigtsforhold og opstribning.
Venlig hilsen
Annelis Stamm
Byrådsmedlem for SF.
Formand for Miljø- og Klimaudvalget
Formand for Færdselssikkerhedsudvalget
Odsherred kommune
af Pia Juul Jensen - 07.02.2012 kl. 13:16Jeg vil gerne støtte det tidligere indlæg vedrørende hastighedsregulering på Høve Stræde, og jeg vil også gerne nævne det første stykke af Ansnæs Lyngvej. Krydset ved trekanten er jo allerede udpeget som et farligt sted og jeg har personligt gennem årene oplevet flere ulykker her. En del af Asnæs Lyngvej har jo allerede fået etableret bump (den strækning der hørte til det gamle Trundholm Kommune). Jeg kunne ønske mig lignende foranstaltninger på strækningen mellem Trekanten og Strandlyst. Høj fart både på Høve Stræde og Lyngvejen føder blot at Høve og Høve Strand bliver/er et "gennemfarts" område. Høve Strand har jo en offentlig adgangsvej, livredder og gode parkeringsforhold og var en gang et "hot" og attraktivt badested. Som en del af "turistdebatten", synes jeg at potentialet for Høve Strand skal bringes op.
Med Venlig Hilsen Pia Juul
(Arvtager til familiesommerhus i Høve)
af John Jakobsen - 04.02.2012 kl. 16:09Som ejer af sommerhus gennem 3 år tæt ved Høve Stræde undres jeg over, at der ikke er lavet hastighedsregulering på strækningen fra ca. Høve Skov til ca. Søndre Skovvej. Det er ubegribeligt, at en strækning som er så tæt bebygget og med så mange udkørsler til Høve Stræde ikke er reguleret med nedsat hastighed. Som beboer på strækningen kan jeg da også igen og igen opleve meget farlige situationer, som er forårsaget af al for høj hastighed og forårsaget af muligheden for overhaling på noget af strækningen. Derudover er det utrygt at færdes til fods og på cykel. Kører man på cykel i nordlig retning, skal man køre på kørebanen, da der ikke cykelsti, hvilket er særdeles ubehageligt når man overhales af biler, der samtidig møder andre biler, der kører i sydlig retning. Jeg kan med min bedste vilje ikke finde lignende strækninger nogen andre steder, hvor der ikke er hastighedsregulering.
af Steen Egede Jensen - 01.02.2012 kl. 11:22Der har sneget sig en faktuel misforståelse ind i debatten omkring den famøse grusgrav.
Odsherred kommune har ikke besluttet, at der skal være en grusgrav i Jyderup skov. Det er regionen der undersøger, om der skulle være interesse for en sådan.
Regionens planer griber ind i kommunens egne udviklingsplaner omkring Geoparkprojektet samt spænder ben for vores turistpolitik.
Kommunen vil afgive et høringssvar snarest, og det er min overbevisning, at det vil blive et klart nej til grusgravning i og
omkring Jyderup skov.
Steen Egede Jensen
Formand for Kultur og Folkeoplysningsudvaalget.
af Kirsten Toplund - 31.01.2012 kl. 17:15Jan og Kirsten Toplund Sogneskellet 36 nabo til
Jyderup skov.
Har, pr. telefon fra venner i området, fået at vide
at kommunen påtænker at omdanne dele af Jyderup skov
til grusgrav.
Hvorfor har vi end ikke fået en mail om dette - kommunen kan altid finde os når de sender regninger.
Hvor kan vi se denne plan?
Hvornår påtænkes dette at skulle ske?
En skuffet borger -
af Ege P Lauritzen - 26.01.2012 kl. 12:42Min kæreste og jeg har langt om længe
fundet vores drømmehus Søndre Skovvej 41.Et skønt naturområde,som da også vejede tungt på vægtskålen da vi handlede hus.Nu, inden vi overhoved er flyttet ind er vores glæde sat på nulpunktet.Som et sandt chok læste vi brevet som i den grad vendte op og ned
på glæden ved skoven som vi skulle nyde i vores fritid.Min første kommentar var
at nu er man gået fra forstanden.Guldhornene blev stjålet og smeltet om og væk for altid fra vores nationale kulturarv.Nu vil man gentage denne proces med den undtagelse at vi inden det sker har mulighed for at appelere om at bevare vores "guldhorn" for kommende generationer at skue med stolthed og glæde.Så sagt kan prisen for grus godt betales men denne smukke skov kan ikke erstattes for penge.
af Leif Mathiasen - 24.01.2012 kl. 18:19Overdækning af Vig Markedsplads
Odsherred og ikke mindst Lammefjorden er kendt for sine fremragende fødevarer - her produceres både grøntsager, kød og fisk i topkvalitet, men hvor findes den markeds- eller torveplads, hvor vi samlet kan få overblik og vælge ud blandt de mange lokale produkter? Svaret bliver nærmest de nye torvehaller i København! Men ikke mindst i sommerhalvåret må befolkningstallet i Odsherred nu være tilstrækkeligt stort til at en lokal torvehal i Odsherred kan løbe rundt. Det danske klima egner sig jo som bekendt ikke til en åben markedsplads. Den oplagte løsning er naturligvis, at den centralt placerede kræmmermarkedsplads i Vig bliver overdækket, til stor glæde for kræmmermarkedet, som så ikke længere risikerer at drukne gang på gang. En til to gange om ugen kunne alle de lokale fødevarer så udbydes på denne plads, hvor der jo allerede er glimrende tilkørsels- og parkeringsforhold. Som en ekstra gevinst vil torvehallerne desuden kunne sikre tørvejr for nogle af arrangementerne under Vig Festivalen.
Det vil være en oplagt ide for Odsherred Kommune at udskrive en idekonkurrence til udformning af disse nye torvehaller, som kan blive et trækplaster for hele kommunen. Ideen er hermed givet videre med venlig hilsen
Leif Mathiasen
af Annette kjuel Muus - 23.01.2012 kl. 11:59Som naboer til Jyderup Skov, modtog vi i sidste uge, et brev fra Region Sjælland. En Partshøring ..den 2. offentlige høring.. som går ud på, at man vil fælde halvdelen af skoven til fordel for en grusgrav. ( Råstofplan2012-2023 ) Sikke et chok at få.
Hvordan kan kommunen gå med til at godkende sådanne et forslag ? Odsherred kommune, som i den grad prøver, at sætte focus på et unikt landskab- og blive en særlig attraktiv kommune at bosætte sig og færdes i . Det er fustrerende,
at det tilsyneladende kun er os som bor i / nær graveområdet, der har modtaget partshøringen, når vi ved hvor mange andre borgere, skoler, børnehaver og foreninger, som dagligt benytter og har glæde af skoven. Hvorfor skal de ikke informeres og have mulighed for at komme med deres mening? Jeg synes det er vigtigt, at der kommer focus på sådanne nogle ting i vores kommune. Venlig hilsen Annette K Muus.