Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Hurtigere hjælp ved alarmopkald

Fra lørdag den 1. oktober 2011 vil Odsherred Brandvæsen indgå i akutberedskabet som nødbehandlere inden ambulance og akutbil er fremme, efter at Region Sjælland mandag den 26. september 2011 har placeret en såkaldt nødbehandlerbil, som er et udrykningskøretøj med særligt førstehjælpsudstyr, på brandstationen i Asnæs.

Nøgler fra far til søn

Borgmester Thomas Adelskov tog imod nøglerne til bilen, som er en Ford Grand C-Max 1.6 TDCI med 115 HK, fra regionsrådsmedlem fra Odsherred, Carsten Adelskov, og lod straks nøglerne videregive til viceberedskabschef Paw Pedersen, Odsherred Brandvæsen, med ordene: ”Dem regner jeg med, vi beholder”.

I første omgang er der nemlig kun tale om at forsøg i 15 måneder for de otte nødbehandlerbiler, som Region Sjælland har udstationeret i udkantområder, hvor ambulancen kan have svært ved altid at nå frem inden for 15 minutter. I de tilfælde bliver nødbehandlerbilen sendt af sted som den første redningsbil, dernæst følger ambulance og som regel også akutbil.

Øger tryghed

- Det har været vigtigt for Region Sjælland at sikre muligheden for hurtig hjælp til borgerne alle steder i regionen og samtidig at sikre tryghed for de borgere, som bor langt fra sygehuset, sagde Carsten Adelskov, der i øvrigt er far til Thomas Adelskov.

De otte byer, som nu har modtaget en nødbehandlerbil, er Rødby, Stubbekøbing, Store Heddinge, Asnæs, Kirke Hyllinge, Jyllinge, Sorø og Snertinge. Bilerne, der er udstyret med bl.a. hjerte- og iltapparatur, er et led i en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udmøntning af 600 mio. kr. i en særlig akutpulje i udkantsområder.

Det betyder, at de redningsfolk, der er på vagt, kan rykke ud og give førstehjælp indtil ambulancen eller akutbilen er fremme. Odsherred Brandvæsen har haft 12 mand på nødbehandlerkursus for at kunne anvende førstehjælp.

Tre gange om ugen

Beredskabschef Jens Larsen anslår, at nødbehandlerbilen i Asnæs vil rykke ud cirka 170 gange på et år, såvel til sygdomstilfælde som trafikulykker eller brand. Det er en af de 12 deltidsbrandmænd fra Odsherred Brandvæsen, som bemander nødbehandlerbilen.

- Vi havde hellere set en opnormering af ambulanceberedskabet, men omvendt er det her også en udvidelse af det nuværende beredskab, som vi forventer vil komme borgerne til gavn, siger Jens Larsen og tilføjer, at brandfolkene i dag er bedre uddannet end en redder var for 15-20 år siden.

- Uddannelsen er et kvalitetsløft til vores brandmænd, og den viden, de her har fået, kan også benyttes i den øvrige redningsindsats, siger viceberedskabschef Paw Pedersen.

Brandfolkene kan nu starte en behandling, inden akutbil og ambulance når frem til et skadested og dermed skabe tryghed for de skadelidte, siger en af de brandfolk, som har været på nødbehandlerkurset.

Region Sjælland er den region, der bruger flest penge pr. indbygger på den præhospitale indsats. 90-97 % af alle udrykninger er fremme inden for 15 minutter.

Yderligere oplysninger: Odsherred Brandvæsen, beredskabschef Jens Larsen, 59 66 69 71 / 40 15 95 91, viceberedskabschef Paw Pedersen, 59 66 69 81

Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider

Borgmester Thomas Adelskov får nøger til nødbehandlerbil overrakt af sin far, regionsrådsmedlem Carsten Adelskov, th.
Overrækkelsen af nøglerne til nødbehandlerbilen på brandstationen i Asnæs var en af de sjældne lejligheder, hvor regionsrådspolitiker Carsten Adelskov, th., mødte sin søn, borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune i arbejdsmæssig øjemed. Fotos: Peter Haugaard

Nødbehandlerbil, Ford Grand C-Max
Nødbehandlerbilen er en Ford Grand C-Max 1.6 TDCI med 115 HK.

Nødbehandlerbil modtaget i Asnæs 26.9.2011
Beredskabschef Jens Larsen, viceberedskabschef Paw Pedersen, direktør Torben Greve, borgmester Thomas Adelskov og regionsrådspolitiker Carsten Adelskov ved overrækkelsen af nødbehandlerbilen, som er i aktion fra lørdag den 1. oktober 2011.
Se også
Borgmester Thomas Adelskov og Regionsrådsmedlem Carsten Adelskov ved nødbehandlerbilen
To gange Adelskov - th. stående - regionsrådsmedlem Carsten Adelskov med sønnen, borgmester Thomas Adelskov i nødbehandlerbilen, som har base på brandstationen i Nygade i Asnæs.
Abonnér på denne side