Hvis naturområderne forsvinder, vil der være mange vilde planter og dyr, der også forsvinder. I de beskyttede naturområder lever mange arter, som allerede er i fare for at forsvinde. Nogle er så sjældne, at de er fredet. Det gælder f.eks. alle krybdyr og padder, alle orkideer samt en snes andre planter.
Desuden er nogle få guldsmede, sommerfugle og biller fredet. Det er således vigtigt at bevare de beskyttede naturområder.
Beskyttede naturtyper
Beskyttede naturtyper er natur, som er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Moser og lignende, enge, strandenge, strandsumpe, heder, søer og overdrev er beskyttede, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m².
Det har ingen betydning, om arealet er fordelt på flere ejere.
Mindre moser er beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb og søer.
Søer og vandhuller, der er på mindst 100 m² (11,5 meter i tværmål) og har et naturligt plante- og dyreliv, er beskyttede. Omgivelser som er bevokset med planter der tåler vanddække (rørsump mv.) medregnes som en del af vandhullet. Et mindre vandhul kan også være beskyttet, hvis det ligger i tilknytning til en anden beskyttet naturtype, fx rørsump, mose eller eng.
I byzone og sommerhusområde gælder særlige regler.
Her kan du læse mere om de beskyttede naturtyper, og hvordan de plejes.
På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om beskyttelse af § 3-naturtyper.
Formål med beskyttelsen
Formålet med at beskytte de nævnte naturtyper er at sikre dem som naturlige levesteder (biotoper) for en lang række af vores mest truede dyr og planter.
Det er ikke tilstrækkeligt at frede enkelte dyr og planter. Man må også sikre deres levesteder, så de kan indgå i naturlige dyre- og plantesamfund. Heder, strandenge, overdrev osv. er desuden vigtige elementer i kulturlandskabet.
Hvad betyder det?
Der må grundlæggende ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder. Der må derfor ikke bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende.
Den tilstand, naturen har, er imidlertid ofte et resultat af en form for landbrugsmæssig anvendelse af arealet. En sådan anvendelse må fortsættes, men ikke intensiveres.
Forbehold
Et § 3-område kan i årenes løb naturligt ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Områder, som i dag ikke er omfattet af § 3, kan omvendt ændre sig, så de bliver omfattet af beskyttelsen.
Den registrering, som er vist, er foretaget på grundlag af kort og luftfoto suppleret med besigtigelser. Om et konkret areal er omfattet af beskyttelsen eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Det er altså de faktiske forhold på arealet, der afgør, om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Hvilke naturområder er beskyttede?
Plantevækst, størrelse og historie afgør, om et areal er en beskyttet naturtype. Det er ikke afgørende om det er registreret eller ej. Spørg kommunen, når du er i tvivl. Se de registrerede, beskyttede naturtyper på Netkort.odsherred.dk
Tilladelse til at bygge/ændre på naturområder
Du skal søge om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvis du ønsker at ændre eller bygge på beskyttede naturtyper: søer, vandløb, heder, enge, moser, strandenge og overdrev (§ 3).
Det kræver også dispensation, hvis du skal bygge inden for bygge- og beskyttelseslinjer ved strande (§ 15), søer/åer (§ 16) og fortidsminder (§ 18). Læs mere om bygge- og beskyttelseslinjer.
Sådan administrerer kommunen naturbeskyttelsesloven (§§ 3, 4 og 15-19) (link til kommunens administrationsgrundlag kommer).
Kommunens udpegninger jf. §§ 3 og 4, §§ 15 og 16, § 17 og §§ 18 og 19 se kort på Danmarks Miljøportal.
Bemærk, du skal også søge om dispensation, hvis du skal ændre på sten og jorddiger (jf. museumslovens § 29a). Læs mere om sten- og jorddiger her.
Sådan får du et godt vandhul
Ansøgningsskema hvis du vil etablere en sø eller ændre på sø, mose, eng, overdrev eller lignende.
Læs mere om internationale beskyttelsesområder.
Kontakt
Har du spørgsmål kan du kontakte:
