Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Bliv skrevet op til dagpleje eller daginstitution

Den kommunale dagpleje og pladsanvisning

I Odsherred Kommune har vi en kommunal dagpleje, 7 integrerede institutioner og 17 børnehaver fordelt på 10 distrikter. Der er også folkeskoler med tilhørende SFO.

Vi bruger Digital Pladsanvisning, når du skal skrive dit barn op, melde det ud eller søge om friplads.

Du har brug for Nem-ID, fælles pinkode eller digital signatur for at kunne bruge Digital Pladsanvisning.

Bliv skrevet på venteliste

Ansøgning om optagelse sker kun en gang. Det vil sige, at når barnet bliver skrevet op til dagpleje eller integreret institution, bliver det automatisk skrevet op til børnehave samtidig.

Børn, der er indmeldt i institutioner i Odsherred, er derfor sikret et samlet institutionsforløb og flyttes efter alder til efterfølgende relevant pasning.

Som udgangspunkt er anciennitetdatoen den dag, hvor dit barn er født. Anciennitetsdatoen for dagplejebørn vil dog være opskrivningsdatoen, hvis ikke ansøgningen er modtaget inden barnet bliver 2 måneder. Dette er  også gældende for vuggestuebørn til integrerede institutioner.

Børn kan blive skrevet op til et dagtilbud, den dag barnet er født, og de får tilbudt en plads i den rækkefølge deres fødselsdage angiver.

Rækkefølgen for optagelse kan fraviges, hvis et barn grundet særlige pædagogiske eller sociale grunde har brug for et tilbud før andre børn.

Det er den kommunale dagpleje, der anviser dagplejepladser, og det er Pladsanvisningen, der anviser pladser i børnehaver, integrerede institutioner og SFO'er.   

Placering på venteliste

Du er altid velkommen til at kontakte Pladsanvisningen for at høre nærmere om, hvordan dit barn står på ventelisten.

Placeringen kan dog ændre sig:

  • hvis andre forældre vælger at ændre deres ønsker
  • hvis andre børn udmeldes eller indmeldes i institutionen
  • hvis der sker til- og fraflytninger af andre børn 

Denne side er sidst opdateret: 11-10-2010
Ansvarshavende: Skoler og Institutioner


Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Odsherred - tid til livet
Vidste du, at Odsherred har flest fritidshuse i Danmark. Der er tid til fritidslivet i Odsherred.
Abonnér på denne side