På Strandvej i Højby udføres opgravning og renovering af kloaksystemet i perioden fra torsdag den 6. maj til fredag den 10. september 2010.
Der vil dog fra uge 29 til og med uge 32 være sommerpause i kloakarbejdet, og fra uge 33 er der opstart igen, med en varighed på 4 uger til færdiggørelse af Strandvej 1-7.
I hele arbejdsperioden spærres Strandvej for gennemkørende biltrafik på strækningen mellem Musikbyen og Rosmarinvej. Der henvises til omkørsel ad Tværvej/Stenstrupvej.
Busruter omlægges også, og buspassagerer til stoppestedet ud for Strandvej 15 henvises i stedet for til busstop på Lyngvej.
Beboere i de berørte områder får rimelig adgang til deres ejendomme, ved at arbejdet tilrettelægges, så der kun er spærret, hvor kloakarbejderne umiddelbart pågår.
Der vil dog i hele perioden blive sørget for adgang til beboerne på alle sidevejene:
Musikbyen, Stenbjergvej, Perikumvej, Timianvej og Rosmarinvej.
Redningskøretøjer, cyklende og gående vil med forsigtighed kunne passere arbejdsstederne.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Odsherred Forsyning ved Knud Madsen, tlf. 21 77 99 09 eller Elise Lundberg Jensen, tlf. 59 66 63 65.
Kort over Højby som viser spærring af Strandvej med omkørsel ad Tværvej/Stenstrupvej.