Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Klager

Hvem kan klage?

Den borger, som afgørelsen drejer sig om, kan klage.

  • En pårørende eller andre kan med dit samtykke hjælpe med at klage.
  • En advokat kan klage på vegne af den borger, som afgørelsen drejer sig om.

Hvad kan du klage over?

Du kan klage over afslag og afgørelse på:

  • førtidspension
  • personlige tillæg
  • afgørelse om ansøgning om bolig efter lov om social service § 108 og lov om almenboliger §§ 54-58
  • hjælpemidler efter lov om social service § 112, § 113
  • boligændringer efter lov om social service § 116  
  • afgørelser om praktisk  hjælp, personlig pleje og aflastning efter lov om social service § 83 og §84
  • afgørelser om hjælpeordning efter lov om social service § 94 og § 95
  • støtte til bil efter lov om social service § 99
  • ansøgning om træningstilbud efter lov om social service § 86
  • ansøgninger efter lov om social service § 85, § 96 og § 100
  • magtanvendelse efter lov om social service § 125, § 126, § 127 og § 128

Hvordan gør du?

  • Du kan klage både skriftligt og mundligt til den afdeling i Odsherred Kommune, der har truffet afgørelsen. 
  • Du skal beskrive hvad du klager over og hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.
  • Du skal klage inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.

Du kan få hjælp og vejledning til eventuelle klager hos borgerrådgiveren - se www.borgerraadgiveren.dk

Du kan klage til:

Odsherred Kommune
Nyvej 22
4573 Højby

Hvad sker der med din klage i Odsherred Kommune?

  • Når du klager over en afgørelse, skal kommunen revurdere sagen.
  • Hvis kommunen ændrer afgørelsen, vil du modtage en ny afgørelse.
  • Er du ikke enig i denne nye afgørelse, kan du igen klage til Odsherred Kommune.
  • Hvis Odsherred Kommune fastholder afgørelsen, vil din klage, og alle papirer i din sag, blive sendt til:

Statsforvaltningen Sjælland
Dronningensgade 30
4800 Nykøbing F.

Hvad sker der i Statsforvaltningen Sjælland? 

  • Statsforvaltningen Sjælland skriver til dig, når de har modtaget din klage fra Odsherred Kommune.
  • Statsforvaltningen Sjælland sagsbehandlingstid fremgår af deres brev til dig.
  • Statsforvaltningen Sjælland vurderer, om Odsherred Kommunes afgørelse er lovlig, og om kommunen har overholdt reglerne for sagsbehandling.
  • Statsforvaltningen Sjælland kan indhente nye oplysninger, hvor du får mulighed for at komme med bemærkninger.
  • Statsforvaltningen Sjælland afgør til sidst, om du får ret i din klage.
  • Du vil modtage en skriftlig afgørelse og forklaring fra Statsforvaltningen Sjælland.
  • Du har altid ret til at se papirerne i din sag.

Denne side er sidst opdateret: 2-1-2012
Ansvarshavende: Byrådssekretariatet


Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Odsherred - tid til livet
Vidste du, at Odsherred har flest fritidshuse i Danmark. Der er tid til fritidslivet i Odsherred.
Abonnér på denne side