Kloakarbejderne ved jernbanen på Højby Hovedgade er blevet forsinket.
Derfor er tidsrummet for spærringen af gennemkørsel for almindelig trafik i begge retninger ved jernbanen (mellem Højby Stationsvej og Tinghulevej, fase 1) ændret til mandag den 31. august 2009 til og med fredag den 4. september 2009.
Spærringen vil være skiltet på Stårupvej, Tinghulevej samt Lyngvej ved Nyvej og Højby Hovedgade, og der vil være omkørsel ad Tinghulevej, Odsherredvej (rute 225), rute 21, Lyngvej og Nyvej.
I tidsrummet frem til 31. august vil arbejdsstedet lige øst for jernbanen kunne passeres med forsigtighed.
Busruterne 61, 64, 65 og 621 vil kunne passere arbejdsstedet og berøres derfor ikke af arbejderne.
Omkørsel ad Tinghulevej, Odsherredvej (rute 225), rute 21, Lyngvej og Nyvej.
Tidsrummet for spærringen af Højby Hovedgade mellem Tinghulevej og Nygårdsvej (fase 2) er ændret til mandag den 7. september 2009 til og med fredag den 18. september 2009.
Der vil i dette tilfælde være omkørsel ad Højby Hovedgade/Stårupvej, Gl. Nykøbingvej og Tinghulevej, og spærringen vil være skiltet på Stårupvej og Tinghulevej.
Beboere på Nygårdsvej med tilhørende sideveje vil kunne benytte Vinkelvej.
Omkørsel ad Højby Hovedgade/Stårupvej, Gl. Nykøbingvej og Tinghulevej.
Redningskøretøjer, cyklende og gående vil med forsigtighed kunne passere arbejdsstederne, ligesom beboerne i nogen grad vil have adgang til området.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Odsherred Forsyning A/S ved Knud Madsen, tlf. 21 77 99 09 eller Elise Lundberg Jensen, tlf. 59 66 63 65.